[ I pagt med djævlen ] [ 4 stadig udbredte myter ] [ Varulve ] [ Varulve i Skandinavien ]

ire stadig udbredte myter

Følgende fire myter er den dag i dag stadig udbredte:

  1. Ulve hyler ved fuldmåne. Fakta er at ulve ikke hyler op mod månen, hverken når den er fuld eller halv. Ulve benytter først og fremmest hylet som kommunikation idet lyden breder sig over store afstande.
    En mulig grund til at denne forestilling er opstået er at ene ulve hyler oftere før parringssæsonen for at finde en mage - og om vinteren ses månen længe på himlen.

  2. Ulve er grådige rovdyr. Denne forestilling stammer muligvis fra episoder, hvor ulven efter at have dræbt et husdyr eller lignende, bliver jaget væk af mennesker. Kadaveret fjernes eller bliver ædt af andre dyr, og når samme ulv angriber igen er det sluttelige indtryk at ulven er grådig.
    Bliver ulven ikke opdaget i drabsøjeblikket og lader et halvspist kadaver ligge, som siden hen opdages af et menneske, kunne forestillingen om det grådige rovdyr igen dukke op.
    Men fakta er at ulven husker hvor kadaveret er, og når den senere igen bliver sulten vender den tilbage til stedet. Sommetider begraver ulven dele af byttet, for at andre ådselædere ikke skal æde det. Især ravne æder en stor del af hvad ulvene har nedlagt.

  3. Ulve adopterer forladte børn og opfostrer dem sammen med hvalpene. De mest kendte fortællinger er nok om Romulus og Remus - Roms grundlæggere, og om jungledrengen Mowgli. Også andre indiske børn skulle efter sigende være opfostret af ulve, men faktisk kender man ikke et eneste tilfælde, hvor der har været beviser.
    Denne type myte adskiller sig fra andre ved at fremstille ulven som god. Den er muligvis opstået fordi menneskene har syntes at ulveflokken og dens funktion til dels ligner menneskets familiestruktur: Alle deles om maden og hjælper til med opfostringen af ungerne. Også i spejderbevægelsen ses denne lighed, hvor man kalder børnene for ulveunger.

  4. Ulve dræber mennesker. Det er især denne forestilling som gør mennesker utrygge ved at færdes i ulveområder, men frygten er ifølge eksperter stærkt overdreven. Det sker at mennesker bliver dræbt af syge ulve, af ulve i fangenskab og af hunde.
    Det er klart at raske vilde ulve er i stand til at dræbe et menneske hvis de ønskede det, men fakta er at de lader vær. Et faktum som selv forskere har svært ved at forklare. Der er flere teorier: Vilde ulve, der er bange for mennesker flygter ved den mindste fært mens de ulve som i sin tid ikke fik lært at frygte mennesket blev dræbt.
    Der findes få steder hvor ulve har mistet deres frygt for mennesker eller hvor de aldrig har udviklet den, f.eks. i de arktiske egne. I flere national parker i USA er ulve desuden blevet vant til mennesker, men alligevel angriber de ikke besøgende. Måske ser ulvene os ikke som potentiel føde idet intet andet naturligt byttedyr går på to ben.
    Der findes mange påstande om ulveangreb på mennesker, men det er svært at skille fakta fra fiktion. Langt de fleste er opdigtede eller overdrevne, kun enkelte har ved nærmere efterforskning vist sig at være sande. I følge forskerne er angreb på mennesker ekstrem usædvanlig ulveadfærd og vi (herunder børn) har meget lidt at frygte fra raske vilde ulve.
    Ulven er dog et rovdyr som lossen og bjørnen og den bør derfor med sund respekt anses som potentiel farlig. At mange mennesker i dag alligevel har en helt ubegrundet frygt for og had til ulven kan skyldes de mange myter og psykiske levn fra middelalderen.