[ I pagt med djævlen ] [ 4 stadig udbredte myter ] [ Varulve ] [ Varulve i Skandinavien ]

arulve

Varulv betyder egentlig mand-ulv, mens lycanthropy betyder forvandling af menneske til dyr. Varulve er meget udbredt i adskillige lande, blandt overnaturlige væsner i fiktion og folketro. Tyskland/England har fx. deres werewolf, Portugal lob omen, Italien lupo manaro, Mexico nahual og Frankrig deres loup garoux.
Der findes næppe et land i verden, hvor troen på varulve eller en anden form for lycanthropy ikke har eksisteret. I Indien bliver der fx. fortalt historier om vartigre og i Afrika findes beretninger om varleoparder, varhyæner og varsjakaler.
Der findes sågar historier om varhunde, varkatte, varræve og vartudser i lande hvor ulve ikke er almindelige. Lycantropy er kendt over hele verden og begrænser sig altså ikke kun til ulvemennesker.

Der kan være flere grunde til at især ulve optræder som vardyr i folketroen:

Frygt: Ulven skræmmer mennesket med dens hyl, selvlysende øjne, jagtevne, lydløse gang og dens natlige aktivitet. Disse træk er let forbundet med og forklaret som overnaturligt og dæmonisk.

Had: Lige siden mennesket og ulven begyndte at konkurrere om byttedyr blev ulven opfattet som en ond fjende. På trods af at mennesket har overgået ulvens jagtevner med teknologisk udstyr, opfatter mennesket stadigvæk ulven som en rival.
På grund af menneskets ødelæggelser af naturlige økosystemer, har ulven mange steder været nødt til at søge nye fødekilder og skjul. Når oprindelig byttedyr blev erstattet med tamdyr jagede ulven disse i stedet, og følgelig udviklede mennesket et had til ulven.

Lighed: Ulven har mange menneskelignende adfærdstræk (hierarki, monogami, flokbeskyttelse m.m.) og er derfor oplagt til at symboliserer den dæmoniske side af mennesket.
I middelalderen var troen på varulve meget udbredt. Mænd og kvinder kunne ved hjælp af trolddomskraft forvandle sig til blodtørstige ulve, som jagede, dræbte og fortærede mennesker om natten efter ordre fra Satan. Deres mål var at begå ondskab mod menneskeheden, og blev med stor frygt betragtet som rene dæmoner.
Nogle varulvehistorier fortæller dog, at deres formål var at dræbe og æde hele flokke af får og lignende tamdyr. Men generelt er lycanthropy tæt relateret til kannibalisme (den originale version af Rødhætte er et godt eksempel, til at forstå forholdet mellem lycanthropy og kannibalisme). Uskyldigt kød som fra børn, spædbørn, fostre og unge kvinder, skulle eftersigende være en stor delikatesse for varulven.
En varulv kan kendes på sine lange, buskede øjenbryn, som mødes i en vinkel over næsen;, eller på 3. finger, der kun er en anelse længere end de andre fingrer. Eller på fingerneglene, der kan være mandelformet og røde. Det kan også ses på ørerne, der er placeret relativt lavt og langt tilbage på hovedet, og er bemærkelsesværdigt lange.
Alle disse træk kan i mere eller mindre grad ses på en varulv i menneskeskikkelse. Og skulle et menneske i middelalderen være så uheldig at have bare et af disse træk, var der ikke langt til henrettelse. I ulveskikkelse mangler varulven halen, men det tog man ikke så nøje når man henrettede ulve som varulve.

Evnen til at kunne omskabes til en ulv menes at være tilknyttet manden, men begge køn kan i realiteten blive varulve. Der findes metoder, som ikke kræver en pagt med djævlen for at blive en varulv.
I Italien var man særligt udsat for at blive varulv, hvis man var født en fredag nat med fuldmåne, eller hvis man blot overnattede udenfor på et sådan tidspunkt. Ved at drikke vand fra et ulvespor, eller at spise en ulvehjerne kunne man ligeledes (ved uheld eller efter hensigt) blive varulv.
Men ligesom der er metoder til at blive en varulv, er der metoder til at slippe af med forbandelsen igen - eller i det mindste metoder til at holde skabningerne på afstand. Vand er en god beskyttelse eftersom varulve frygter vand - især helligt vand.