[ I pagt med djævlen ] [ 4 stadig udbredte myter ] [ Varulve ] [ Varulve i Skandinavien ]

arulve i Skandinavien

Varulve var engang så almindelige i Skandinavien, at man anså området for at være hjemsted for lycanthropy. Varulve i Danmark var næsten altid af hankøn, mens de i Sverige og Norge var almindelig af begge køn.
En typisk dansk varulv er født varulv, idet evnen til at forvandle sig gik i arv. Det siges at hvis en gravid kvinde kravler igennem et føls ham for at lette smerten ved fødslen, vil hendes barn blive en varulv hvis det bliver en dreng, eller en mara hvis det bliver en pige.
En dansk varulv er et menneske om dagen, men efter solnedgang forvandler han sig til en ulv, eventuelt over et mellemstadie med form som en trebenet hund.
En måde hvorpå en dansk varulv kan komme af med sin forbandelse på, er hvis han trænges op i en krog, og der bliver sagt til ham han ikke længere er en varulv. En anden metode kræver en heroisk gerning fra en pårørende til varulven.

Mara'er var lige så udbredte som varulve, i Skandinavien. En mara er en kvinde om dagen, og en slags ånd om natten. Hun skaber mareridt (heraf navnet) hos mennesker, ved at sidde nøgen tværs over brystet mens de sover. Et typisk mareridt går ud på, at offeret bliver kvalt og mishandlet i en sådan grad, at han ligger søvnløs om natten.
Mara'en som terroriserer ofret om natten, er i mange tilfælde hans elskede i kvindeskikkelse om dagen. For at blive af med en mara, kan man holde en kniv lodret op fra sit bryst når man ligger sig til at sove, således at mara'en ikke kan sætte sig. Man er selvfølgelig også nødt til, at slå op med sin elskede hvis det er hende, der er mara'en.
Det er ikke muligt at hæve en mara fra sin forbandelse som man kan med varulve, og hun vil derfor blot plage en anden mand eller kvinde (evt til sindssyge), hvis man skubber hende væk.
Nogle mener der i dag stadig findes mara'er og varulve i Skandinavien.